Krondyrture i reservatet

Danmarks eneste krondyrsreservat omfatter næsten 20.000 hektar hede-, sø- og skovarealer mellem Nymindegab i nord og Ho Bugt i syd. Bestanden er størst når kalvene er født i maj-juni, og vil da samlet være på omkring 1600 dyr. – Naturstyrelsens folk og betalende jægere afskyder årligt 300-400 dyr således, at bestanden holder sig på omkring 1200 sunde dyr, som reservatets areal kan levere føde til året rundt. Krondyrenes hinder og kalve lever en del af året adskilt fra hjortene, der hver for sig danner flokke (rudler). Men når hjortenes brunst indtræder i efteråret opsøger de store hjorte hver en rudel hinder, som de så følger i nogle måneder, hvor man ofte kan høre deres specielle brøl mens de overvåger deres rudel.

De voksne og sunde kronhjorte er på størrelse med en ko og har ofte en vægt på mellem 160-180 kg. Til trods for krondyrsreservatets betragtelige størrelse vil det ofte være muligt, at se krondyrene under deres daglige græsning på de åbne arealer, hvor dyrene bedst ses gennem en kikkert på en afstand af 2-300 meter. – Nærmer man sig derimod dyrene vil de hurtigt blive nervøse og søge væk fra de påtrængende mennesker. Holdene biler, hvor passagererne forbliver inde i bilen skræmmer ikke dyrene, ej heller passerende cyklister der er i fart tager krondyrene særlig notits af, idet cykler oftest er lydløse (krondyrene ser dårligt på lang afstand, mens de hører og lugter særdeles godt). Eneste mulige chance for, at komme rigtig tæt på krondyrene er når disse er i bevægelse fra græsningsområdet og til deres hvilested, hvor de ligger og tygger drøv. – Mange af rudlerne har faste hvilepladser, hvor der også kan være mulighed for både, at drikke og søle deres pels. – Allerbedst er det som iagttager, at være helt fri for alle kemiske lugte, hvilket man kan sikre sig ved, at gnide sit ensfarvede brune overtøj i krondyrenes urin i kanten af et velbesøgt sølehul.

Husk at medbringe egen kikkert!


Krondyr ved Grærup Langsø 2010
Foto udlånt af Varde Erhvervs- og Turistråd


Fotosafari i egen bil
Guidet køretur inde i naturparkens reservat, hvor der bl.a. standses nær ved krondyrenes foretrukne græsningssteder i den meget smukke og helt unikke natur, hvor også mange sjældne fugle, insekter og planter kan opleves på nært hold. (varighed efter aftale). – Pris for 1.5 timer pr. gruppe / hold á max 4 personer + guide i egen bil: Kr. 950,-

Fotosafari i egen bus
Guidet køretur inde i naturparkens reservat, hvor der bl.a. standses nær ved krondyrenes foretrukne græsningssteder i den meget smukke og helt unikke natur, der eventuelt kan kombineres med en afstikker til Ho Havn og halvøen Skallingen i Nationalpark Vadehavet (varighed efter aftale). – Pris for 1 - 1.5 timer pr. gruppe / hold i egen bus: Kr. 950,-

Krondyrtur på egen cykel
Med guide på egen cykel køres af en forud rekognosceret rute på bl.a. gode skovveje inde i krondyrsreservatet, hvor der er stor mulighed for pludselig, at komme tæt på de imponerende store krondyr (hjorte, hinder og kalve). Under stop på turen vil guiden orientere om krondyrenes levevis i reservatet. – Turens varighed er fra 2 til 3 timer eller efter aftale (mørkt tøj bør benyttes og egen kikkert medbringes, parfume skal undgås). – Pris for 2 timer pr. gruppe af max 10 personer: Kr. 950,-

Krondyrtur i egen bil
Med guide køres af en forud rekognosceret kørerute inde i krondyrsreservatet, hvor der er størst mulighed for, at kunne se de prægtige krondyr (hjorte, hinder og kalve) på nært hold. – Turens varighed er fra 1 til 1½ timer, hvor guiden undervejs vil fortælle om krondyrenes levevis i reservatet (medbring eventuelt egen kikkert). – Pris pr. gruppe: Kr. 950,-

Krondyrtur i egne biler (kombineret)
Guidet biltur med flere stop i krondyrreservatet kombineret med informative standsninger i unikke seværdigheder som f.eks. Filsø, Gammelgab-Nymindegab via Blåbjerg, Kærgård Egekrat, Ho Bugt og Skallingen i Nationalpark Vadehavet, ravjagt på stranden eller drikke- og spisepause i en smukt beliggende shelter med grill og wc. – Varighed ca. 3 timer. – Pris pr. gruppe: Kr. 900,-

Krondyrtur i egen bus
Guiden vil under hele den forud rekognoscerede kørerute i krondyrsreservatet orientere selskabet i bussens mikrofon om kronvildtets enestående vilkår i Danmarks eneste krondyrsreservat. – Under den cirka 1½-2 timer lange bustur vil der blive mulighed for, at se de prægtige dyr (hjorte, hinder og kalve) i den smukke og særegne vestjyske naturpark. – Pris pr. gruppe: Kr. 950,-

Krondyrtur uden guide
Informationsmateriale med kortskitse over krondyrreservatet med indtegnede observationssteder, hvorfra publikum hyppigt kan se græssende krondyr i Naturpark Vesterhavet fremsendes mod et honorar á kr.: 350 incl. forsendelse.

Kronhjorte i brunst
Oplev kronhjortenes høje brunstbrøl under en tur i krondyrreservatet i perioden 15.9 – 15.10, hvor også store rudler af krondyr ses græsse (kan kombineres med guidet tur til den nærliggende og genetablerede Filsø) – Pris for 1-1½ time pr. gruppe / hold i egen bil / bus: Kr. 950,-



Naturparken & Jagtmuseet
Guidet bil eller bustur i den nordlige del af Naturpark Vesterhavet med Filsø, Blaabjerg, Gammelgab, Nymindegab og Jagtmuseet i Nørre Lydum, hvor der er mulighed for, at indtage frokost / eftermiddagskaffe og eventuelt se museet inden der returneres gennem et varieret landskab til slutstedet. - Pris pr. gruppe / hold á ca. 3 timers varighed: Kr. 950,- excl. entre til Jagtmuseet.


Ovennævnte krondyrture arrangeres af:
Lærer i den tvungne jagtprøve i 29 år og
tidligere regionsredaktør for Jagtmagasinet.dk
Karsten Søltoft Rohde
Lyngbovej 4. Vrøgum
DK-6840 Oksbøl
Tlf.: 2982 4440
rohde@bbsyd.dk